|
I thought that the fate of the condemned sinner would be mine, to endure the flames of hell forever, even as long as God Himself existed. This impression deepened upon my mind until I feared that I would lose my reason. I would look upon the dumb beasts with envy, because they had no soul to be punished after death. Many times the wish arose that I had never been born. {1T 25.2} | |
| Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 3. 25. Fra side 25 i den engelske udgave. | tilbage |
Jeg troede, at den fordømte synders skæbne ville blive min - at udholde helvedets flammer i al evighed, endda så længe som Gud selv eksisterede. Dette indtryk sank dybere ind i mit sind, indtil jeg frygtede, at jeg ville miste forstanden. Jeg så på de umælende dyr med misundelse, fordi de ikke havde nogen sjæl, der kunne straffes efter døden. Mange gange ønskede jeg, at jeg aldrig var blevet født. |