Even after I had entered the building, a fear came over me, and a sense of shame that I must humble myself before these people. But I seemed compelled to move forward, and was slowly making my way around the pillar in order to face the lamb, when a trumpet sounded, the temple shook, shouts of triumph arose from the assembled saints, an awful brightness illuminated the building, then all was intense darkness. The happy people had all disappeared with the brightness, and I was left alone in the silent horror of night. I awoke in agony of mind and could hardly convince myself that I had been dreaming. It seemed to me that my doom was fixed, that the Spirit of the Lord had left me, never to return. {1T 27.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 3. 27.     Fra side 27 i den engelske udgave.tilbage

Fortvivlelse

Selv efter jeg var kommet ind i bygningen, blev jeg fyldt af frygt. Jeg havde en følelse af skam over, at jeg måtte ydmyge mig selv over for disse mennesker. Men jeg syntes at være tvunget til at bevæge mig fremad, og jeg gik langsomt omkring søjlen for at komme hen til lammet, da en basun lød, templet rystede, et råb af triumf (28) steg op fra de samlede hellige og et frygtindgydende lys oplyste bygningen, hvorefter et dybt mørke lagde sig. De lykkelige mennesker var forsvundet med lyset, og jeg var efterladt alene i nattens stille rædsel. Jeg vågnede med angst og kunne knapt overbevise mig selvom, at jeg havde drømt. Det forekom mig, at min skæbne var fastsat, og at Herrens Ånd havde forladt mig for aldrig at vende tilbage.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.