He was courteous and sympathetic. When every seat in the house was full, and the platform and places about the pulpit seemed crowded, I have seen him leave the desk and walk down the aisle, and take some feeble old man or woman by the hand and find a seat for them, then return and resume his discourse. He was indeed rightly called Father Miller, for he had a watchful care over those who came under his ministrations, was affectionate in his manner, of a genial disposition and tender heart. {1T 21.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 3. 21.     Fra side 21 i den engelske udgave.tilbage

Fortvivlelse

Han var høflig og deltagende. Når enhver stol i huset var optaget, og platformen og området omkring talerstolen var overfyldt, har jeg set ham forlade talerstolen og gå ned af midtergangen for at tage en svag ældre mand eller kvinde ved hånden og finde en stol til ham eller hende. Derefter gik han tilbage og fortsatte sit foredrag. Han blev med rette kaldt for Fader Miller, for han havde en årvågen omsorg for dem, der kom under hans præstetjeneste. Han var kærlig i sin optræden og havde en elskværdig natur og et ømt hjerte.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.