During the few minutes in which I received instruction from Elder Stockman, I had obtained more knowledge on the subject of God’s love and pitying tenderness than from all the sermons and exhortations to which I had ever listened. I returned home and again went before the Lord, promising to do and suffer anything He might require of me, if only the smiles of Jesus might cheer my heart. The same duty was presented to me that had troubled my mind before—to take up my cross among the assembled people of God. An opportunity was not long wanting; there was a prayer meeting that evening, which I attended. {1T 30.3}

I løbet af de få minutter, hvor jeg modtog vejledning fra bror Stockman, havde jeg modtaget mere viden angående Guds kærlighed og medfølende ømhed end fra alle de prædikener og formaninger, som jeg nogen sinde havde lyttet til. Jeg tog hjem, og atter vendte jeg mig til Herren, idet jeg lovede at gøre og lide hvad som helst, han måtte kræve af mig, dersom blot Jesu smil måtte glæde mit hjerte. Den samme pligt blev fremlagt (31) for mig, som før havde plaget mit sind - at tage mit kors op iblandt Guds forsamlede folk. En anledning udeblev ikke længe; der var et bedemøde den aften, som jeg tog del i.