Sinners were invited to arise for prayers, and many responded to the call. My heart was so thankful to God for the blessing He had given me that I longed to have others participate in this sacred joy. My mind was deeply interested for those who might be suffering under a sense of the Lord’s displeasure and the burden of sin. While relating my experience, I felt that no one could resist the evidence of God’s pardoning love that had wrought so wonderful a change in me. The reality of true conversion seemed so plain to me that I felt like helping my young friends into the light, and at every opportunity exerted my influence toward this end. {1T 33.2}

Syndere blev indbudt til at rejse sig for bøn, og mange tog imod kaldet. Mit hjerte var så taknemmeligt over for Gud for den velsignelse, som han havde givet mig, at jeg længtes efter, at andre skulle have del i denne hellige glæde. Mit sind var dybt interesseret i dem, der måtte lide under en følelse af Herrens mishag og syndens byrde. Mens jeg fortalte om min erfaring, følte jeg, at ingen kunne modstå beviset på Guds tilgivende kærlighed, som havde ført til en så vidunderlig forandring i mig. Virkeligheden ved sand omvendelse syntes så tydelig for mig, at jeg ønskede at hjælpe mine unge venner ind i lyset. Ved enhver anledning udøvede jeg min indflydelse med dette for øje.