Still, I observed that some of those who claimed to be sanctified, manifested a bitter spirit when the subject of the soon coming of Christ was introduced; this did not seem to me a manifestation of the holiness which they professed. I could not understand why ministers from the pulpit should so oppose the doctrine that Christ’s second coming was near. Reformation had followed the preaching of this belief, and many of the most devoted ministers and laymen had received it as the truth. It seemed to me that those who sincerely loved Jesus would be ready to accept the tidings of His coming and rejoice that it was at hand. {1T 23.2}

Dog lagde jeg mærke til, at nogle af dem, der gjorde krav på at være helliggjorte, udviste en bitter ånd, når emnet om Kristi snare komme blev bragt på banen. Dette forekom mig ikke at være en åbenbaring af den hellig hed, som de bekendte sig til. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor prædikanter fra talerstolen i den grad skulle modsige læren om, at Kristi andet komme var nær. Denne læres forkyndelse var blevet efterfulgt af reformation, og mange af de mest hengivne prædikanter og lægfolk havde modtaget den som sandheden. Det forekom mig, at de, der virkelig elskede Jesus, ville være rede til at antage budskabet om hans komme og glæde sig over, at det stod lige for døren.