I felt that I could claim only what they called justification. In the word of God I read that without holiness no man should see God. Then there was some higher attainment that I must reach before I could be sure of eternal life. I studied over the subject continually; for I believed that Christ was soon to come, and feared He would find me unprepared to meet Him. Words of condemnation rang in my ears day and night, and my constant cry to God was, What shall I do to be saved? {1T 23.3}

Jeg følte, at jeg kun kunne gøre krav på det, de kaldte retfærdiggørelse. I Guds ord læste jeg, at intet menneske kunne se Gud uden hellighed. Så måtte der være en højere færdighed, som jeg måtte nå, før jeg kunne være sikker på evigt liv. Jeg studerede dette emne konstant; for jeg troede, at Kristus snart ville komme, og jeg frygtede, at han ville finde mig uforberedt til at møde ham. Fordømmelsens ord lød i mine øren dag og nat. Mit konstante råb til Gud var: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?