Some give of their abundance, but yet they feel no lack. They do not particularly deny themselves of anything for the cause of Christ. They still have all that heart can wish. They give liberally and heartily. God regards it, and the action and motive are known and strictly marked by Him. They will not lose their reward. You who cannot bestow so liberally must not excuse yourselves because you cannot do as much as some others. Do what you can. Deny yourselves of some article that you can get along without, and sacrifice for the cause of God. Like the widow, cast in your two mites. You will actually give more than all those who give of their abundance; and you will know how sweet it is to deny self, to give to the needy, to sacrifice for the truth, and to lay up treasure in heaven. {1T 177.1}

Nogle giver af deres overflod og alligevel mærker de ingen mangel. De fornægter ikke dem selv noget særligt for Kristi sag. De har stadig alt hvad hjertet kan ønske. De giver rundhåndet og hjerteligt. Gud respekterer det og han ved det og lægger meget mærke til det. De vil ikke miste deres løn. Du, som ikke kan give så rundhåndet, må ikke undskylde dig selv fordi du ikke kan gøre så meget som nogle andre. Gør hvad du kan. Fornægt dig selv nogle ting som du kan klare dig uden og offer dig for Guds sag. Læg dine to skærver, ligesom enken gjorde. Du vil i virkeligheden give mere end alle dem som giver af deres overflod; og du vil vide hvor lifligt det er at fornægte selvet og give til de manglende, at ofre sig for sandheden og samle sig skatte i himlen.