November 20, 1857, I was shown the people of God, and saw them mightily shaken. Some, with strong faith and agonizing cries, were pleading with God. Their countenances were pale, and marked with deep anxiety, expressive of their internal struggle. Firmness and great earnestness were expressed in their countenances, while large drops of perspiration fell from their foreheads. Now and then their faces would light up with the marks of God’s approbation, and again the same solemn, earnest, anxious look would settle upon them.

[Den 20. november 1857 blev Guds folk fremstillet for mig i et syn og jeg så at de blev voldsomt rystet. Nogle bad til Gud med stærk tro og kvalfulde råb. Deres ansigter var blege og mærket af dyb sjæleangst, et vidnesbyrd om deres (180) indvortes kamp. Fasthed og stor alvor stod udtrykt i deres ansigter, medens store sveddråber faldt fra deres pander. Nu og da oplystes deres ansigt ved beviserne på Guds velbehag, hvorefter det samme højtidelige, alvorlige, ængstelige udtryk atter bredte sig over dem.
(»Stød i horn på Zion, helliger faste, udråb festlig samling, kald folket sammen helliger et stævne, lad de gamle samles .... Imellem forhal og alter skal præsterne, Herrens tjenere, græde og sige: »Herre spar dog dit folk! Overgiv ej din arv til skændsel, til hedningernes spot! Hvi skal mand sige blandt folkene: Hvor er deres Gud?« Joel 2,15-17.
»Derfor skal I underordne jer under Gud. Stå djævlen imod, så skal han fly fra jer; hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse! Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer.« Jak 4,7-10.
»Samler jer, samler jer, I folk, som ej kender skam, før I endnu er blevet som flyvende avner, før Herrens glødende harme kommer over eder, før Herrens vredes dag kommer over eder. Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes dag.« Zef 2,1-3)