Soon I heard the voice of God which shook the heavens and the earth. [“The Lord also shall roar out of zion, and utter his voice from Jerusalem; and the heavens and the earth shall shake: but the Lord will be the hope of His people, and the strength of the children of Israel.” Joel 3:16. See also Hebrews 12:26; Revelation 6:17.] There was a mighty earthquake. Buildings were shaken down, and fell on every side. I then heard a triumphant shout of victory, loud, musical, and clear. I looked upon this company, who, a short time before, were in such distress and bondage. Their captivity was turned. A glorious light shone upon them. How beautiful they then looked! All weariness and marks of care were gone; health and beauty were seen in every countenance. Their enemies, the heathen around them, fell like dead men. They could not endure the light that shone upon the delivered, holy ones. This light and glory remained upon them until Jesus was seen in the clouds of heaven, and the faithful, tried company were changed in a moment, in the twinkling of an eye, from glory to glory. The graves were opened and the saints came forth, clothed with immortality, crying: “Victory over death and the grave!” and together with the living saints they were caught up to meet their Lord in the air, while rich, musical shouts of glory and victory proceeded from every immortal tongue.


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 32. 184.     Fra side 184 i den engelske udgave.tilbage

Rystelsen

(184) Snart hørte jeg Guds røst, som rystede himlene og jorden. Der indtraf et mægtigt jordskælv. Overalt blev bygninger rystet omkuld og faldt. Derpå hørte jeg et frydefuldt sejrsråb, højt, melodisk og klart. Jeg betragtede den skare, der for lidt siden befandt sig i sådan mød og trængsel. Deres skæbne havde vendt sig. Et herligt lys skinnede på dem. Hvor skønne de nu så ud! Al træthed og alle mærker af bekymring var forsvundet; sundhed og skønhed var at se i hvert ansigt. Deres fjender, hedningerne rundt omkring dem, faldt om som døde. De kunne ikke udholde det lys, der skinnede på de befriede hellige. Dette lys og denne herlighed vedblev at hvile over dem, indtil Jesus kom til syne i himmelens skyer og den trofaste, prøvede skare i et øjeblik blev forvandlet fra herlighed til herlighed. Gravene åbnedes og de hellige stod frem iførte udødelighed, idet de råbte: "Sejr over døden og graven!" og sammen med de levende hellige blev de rykket bort for at møde deres herre i luften, medens høje, melodiske råb om herlighed og sejr lød fra hver udødelig tunge. Vejl f menigh bd 1 side 52-55]»Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin røst; himmelen og jorden skælver. Men Herren er ly for sit folk og værn for Israels børn.« Joel 3,21. Se også Hebr 12,26; Åb 16,17

------------
Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.