Great power was with these chosen ones. Said the angel: “Look ye!” My attention was turned to the wicked, or unbelievers. They were all astir. The zeal and power with the people of God had aroused and enraged them. Confusion, confusion was on every side. I saw measures taken against this company, who had the power and light of God. Darkness thickened around them, yet there they stood, approved of God, and trusting in Him. I saw them perplexed. Next I heard them crying unto God earnestly. Through the day and night their cry ceased not. [“And shall not God avenge his own elect, which cry day and night unto him, though he bear long with them? I tell you that he will avenge them speedily. Nevertheless when the son of man cometh, shall he find faith on the earth?” Luke 18:7, 8. See also Revelation 14:14, 15.] I heard these words: “Thy will, O God, be done! If it can glorify Thy name, make a way of escape for Thy people! Deliver us from the heathen round about us! They have appointed us unto death; but Thine arm can bring salvation.” These are all the words that I can bring to mind. All seemed to have a deep sense of their unworthiness, and manifested entire submission to the will of God. Yet like Jacob, every one, without an exception, was earnestly pleading and wrestling for deliverance. {1T 183.1}

Stor kraft fulgte disse udvalgte: Engelen sagde: "Se!" Min opmærksomhed blev henledt på de ugudelige, eller de vantro. De var alle i bevægelse. Guds folks nidkærhed og kraft havde vækket og forbitret dem. Forvirring herskede overalt. Jeg så, at der blev taget forholdsregler imod denne skare, som havde Guds kraft og Guds lys. Mørket blev tættere omkring dem og dog stod de der under Guds velbehag og i tillid til ham. Jeg så dem i vanskelighed. Dernæst hørte jeg dem råbe alvorligt til Gud. Dagen og natten igennem ophørte deres råb ikke. Jeg hørte disse ord: "Ske din vilje, oh Gud! Kan det tjene dit navn til ære, så bered en udvej til redning for dit folk. Udfri os fra hedningene omkring os. De har bestemt os til døden; men din arm kan bringe frelse." Dette er alle de ord, jeg kan erindre. Alle syntes at have en dyb forståelse af deres uværdighed og udviste en fuldstændig underkastelse under Guds vilje. Men ligesom Jakob bad og kæmpede enhver uden nogen undtagelse alvorligt om befrielse.
(»Skulle min Gud så ikke skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat og skulle han ikke være langmodig over for dem? Jeg siger jer: Han skal skaffe dem ret i hast. Men når menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?« Luk 18,7-8 se også Åb 14, 14.15)