"Men mor," sagde jeg, "tror du virkelig, at sjælen sover i graven indtil opstandelsen? Tror du, at den kristne ikke straks kommer i himmelen, ej heller synderen i helvedet, når han dør?"
Hun svarede: "Bibelen giver os intet bevis på, at der er et evigt brændende helvede. Hvis der er et sådant sted, burde det være omtalt i den hellige Bog."
"Hvorfor, mor!" råbte jeg forbavset, "dette er fremmed tale fra dig! Hvis du tror på denne mærkelige teori, så lad ingen vide det; for jeg frygter, at denne tro vil få syndere til at føle sig sikre og aldrig ønske at søge Herren."
"Hvis dette er velfunderet bibelsk sandhed," svarede hun, "vil det være midlet til at vinde syndere til Kristus i stedet for at hindre dem i at opnå frelse. Hvis Guds kærlighed ikke bevæger oprøreren til at overgive sig, vil et evigt helvedes rædsler ikke drive ham (40) til omvendelse. Desuden synes det ikke at være en rigtig måde at vinde sjæle for Jesus på, at appellere til en af sindets laveste egenskaber, foragtelig frygt. Jesu kærlighed er tiltrækkende; den vil underkue det hårdeste hjerte." |