But this new and beautiful faith taught me the reason why inspired writers had dwelt so much upon the resurrection of the body; it was because the entire being was slumbering in the grave. I could now clearly perceive the fallacy of our former position on this question. The confusion and uselessness of a final judgment, after the souls of the departed had already been judged once and appointed to their lot, was very plain to me now. I saw that the hope of the bereaved is in looking forward to the glorious day when the Life-giver shall break the fetters of the tomb, and the righteous dead shall arise and leave their prison house to be clothed with glorious immortal life. {1T 40.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 4. 40.     Fra side 40 i den engelske udgave.tilbage

Afsked med metodistmenigheden

Denne nye og vidunderlige tro lærte mig, hvorfor inspirerede skribenter havde dvælet så meget ved legemets opstandelse; det var fordi hele væsenet sov i graven. Nu kunne jeg tydeligt se vildfarelsen ved vort tidligere standpunkt i denne sag. Forvirringen og ubrugeligheden af en endelig dom, efter de afdødes sjæle allerede en gang var blevet dømt og tildelt deres skæbne, var meget tydelig for mig nu. Jeg så, at de efterladtes håb består i at se frem til den herlige dag, når Livgiveren skal bryde gravens lænker, og de retfærdige døde skal opstå og forlade deres fangehus for at blive iklædt herligt udødeligt liv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.