It was asked if we would confess that we had departed from their rules, and if we would also agree to conform to them in the future. We answered that we dared not yield our faith or deny the sacred truth of God; that we could not forego the hope of the soon coming of our Redeemer; that after the manner which they called heresy we must continue to worship the Lord. My father in his defense received the blessing of God, and we all left the vestry with free spirits, happy in the consciousness of right and the approving smile of Jesus. {1T 43.1} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 4. 43. Fra side 43 i den engelske udgave. | tilbage |
Der blev spurgt, om vi ville bekende, at vi havde afveget fra deres regler, og om vi også ville indvillige i at tilpasse os dem i fremtiden. Vi svarede, at vi ikke turde opgive vor tro eller fornægte Guds hellige sandhed; at vi ikke kunne give afkald på håbet om vor Forløsers snare komme; at vi måtte fortsætte med at tilbede Herren på den måde, som de kaldte kætteri. Min far modtog i sit forsvar Guds velsignelse, og vi forlod alle sakristiet med frihed i sindet, lykkelige med bevidstheden om det rette og Jesu bifaldende smil. |