The next Sunday, at the commencement of the love feast, the presiding elder read off our names, seven in number, as discontinued from the church. He stated that we were not expelled on account of any wrong or immoral conduct, that we were of unblemished character and enviable reputation, but we had been guilty of walking contrary to the rules of the Methodist Church. He also declared that a door was now open, and all who were guilty of a similar breach of the rules would be dealt with in like manner. {1T 43.2}

Ved begyndelsen af kærlighedsmåltidet den næste søndag læste den præsiderende forstander vore navne op, syv i antal, som udelukket af menigheden. Han sagde, at vi ikke var blevet smidt ud på grund af nogen forkert eller umoralsk opførsel, at vi havde pletfrie karakterer og et misundelsesværdigt omdømme, men vi havde været skyldige i at handle i modsætning til metodistmenighedens regler. Han erklærede også, at en dør nu var blevet åbnet, og at alle, som var skyldige i lignende brud på reglerne, ville blive behandlet på samme måde.