When the presiding elder addressed others in the class, he expressed great joy in anticipating the temporal millennium, when the earth should be filled with the knowledge of the Lord as the waters cover the sea. He longed to see this glorious period ushered in. After the meeting closed, I was conscious of being treated with marked coldness by those who had formerly been kind and friendly to me. My brother and I returned home feeling sad that we should be so misunderstood by our brethren, and that the subject of the near coming of Jesus should awaken such bitter opposition in their breasts. Yet we were thankful that we could discern the precious light and rejoice in looking for the coming of the Lord. {1T 36.2}

Da den præsiderende forstander henvendte sig til andre i klassen, udtrykte han stor glæde over forventningen om det jordiske tusindårsrige, da jorden skulle fyldes med Herrens kundskab, ligesom vandene dækker havet. Han længtes efter at se denne herlige periode begynde. Efter mødet var slut, blev jeg bevidst om, at de, som før havde været rare og venlige mod mig, nu behandlede mig med udpræget kulde. Min bror og jeg vendte hjem og følte os bedrøvede over at være så misforstået af vore brødre, og at spørgsmålet om Jesu snare komme skulle vække en sådan bitter modstand i deres hjerter. Dog var vi taknemmelige over, at vi kunne erkende det dyrebare lys og glæde os over at vente på Herrens komme.