I adopted this plan of silence for a time, trying to convince myself that to repress my testimony would not hinder me from faithfully living out my religion. I often felt strongly impressed that it was my duty to speak in meeting, but refrained from doing so, and was sensible of having thereby grieved the Spirit of God. I even remained away from meetings sometimes because they were to be attended by those whom my testimony annoyed. I shrank from offending my brethren, and in this allowed the fear of man to break up that uninterrupted communion with God which had blessed my heart for so many months. {1T 44.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 5. 44.     Fra side 44 i den engelske udgave.tilbage

Formelle brødres modstand

For en tid handlede jeg i overensstemmelse med denne plan om at forholde mig stille, idet jeg forsøgte at overbevise mig selvom, at det at undertrykke mit vidnesbyrd ikke ville forhindre mig i at leve i overensstemmelse med min tro. Ofte følte jeg mig stærkt tilskyndet til, at det var min pligt at tale ved møderne, men jeg afholdt mig fra at gøre det. Jeg følte derved, at jeg havde bedrøvet Guds Ånd. Det hændte endda, at jeg blev borte fra møderne, fordi de, som var generet af mit vidnesbyrd, var til stede. Jeg kviede mig ved at fornærme mine brødre, hvorved jeg tillod frygten for mennesker at bryde det uafbrudte samvær med Gud, som havde velsignet mit hjerte i så mange måneder.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.