|
A sense of duty impelled me to go to the meeting, and I went with the full assurance in my mind that all would be well. While we were bowed before the Lord, my heart was drawn out in prayer and filled with a peace that only Christ can give. My soul rejoiced in the love of the Saviour, and physical strength left me. With childlike faith I could only say: “Heaven is my home, and Christ my Redeemer.” {1T 45.3} | |
| Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 5. 45. Fra side 45 i den engelske udgave. | tilbage |
En følelse af pligt tilskyndede mig til at gå til mødet, og jeg gik med fuld forvisning i mit sind om, at alt ville være i orden. Mens vi var bøjet for Herren, blev mit hjerte draget i bøn og fyldt med en fred, som kun Kristus (46) kan give. Min sjæl glædede sig over Frelserens kærlighed, og mine fysiske kræfter forlod mig. Med barnlig tro kunne jeg blot sige: "Himlen er mit hjem, og Kristus er min Genløser." |