Those who profess to be Christians amid the perils of the last days, and do not imitate the humble, self-denying Pattern, place themselves in the enemy’s ranks. He considers them his subjects, and they serve as important a purpose for him as do any of his subjects, for they have a name to live, and are dead. Others take them as an example, and by following them lose heaven, when, had these not professed to be Christians, their example would have been shunned. These unconsecrated professors are not aware of the weight of their influence. They make the conflict much more severe for those who would be God’s peculiar people. Paul, in Titus 2:15, refers to the people who are looking for the appearing of Christ. He says: “These things speak, and exhort, and rebuke with all authority. Let no man despise thee.” {1T 276.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 59. 276.     Fra side 276 i den engelske udgave.tilbage

Eksemplets magt

Dem, som bekender sig at være kristne midt iblandt de sidste dages farer og ikke efterligner det ydmyge selvfornægtende Mønster, sætter sig selv i fjendens rækker. Han betragter dem, som sine undersåtter og de gør det ud for at være så betydningsfulde for ham, som nogen af hans undersåtter gør, for de har et navn til livet og er døde. Andre tager dem, som et eksempel og ved at følge dem mistes himlen, selv om disse, der ikke har bekendt sig til at være kristne, vil deres eksempel blive undgået. Disse uindviede trosbekendere er ikke vidende om vægten af deres indflydelse. De gør kampen meget værre for dem, som vil være Guds særskilte folk. Paulus henviser i Titus 2,15 til det folk som venter på Kristi komme. Han siger: »Tal således og forman og irettesæt med al myndighed. Lad ingen ringeagte dig!"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.