Every moment seemed to me of the utmost importance. I felt that we were doing work for eternity and that the careless and uninterested were in the greatest peril. My faith was unclouded, and I appropriated to myself the precious promises of Jesus. He had said to His disciples: “Ask, and ye shall receive.” I firmly believed that whatever I asked in accordance with the will of God would certainly be granted to me. I sank in humility at the feet of Jesus, with my heart in harmony with His will. {1T 54.4} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 6. 54. Fra side 54 i den engelske udgave. | tilbage |
Hvert øjeblik forekom mig at være yderst vigtigt. Jeg følte, at vi gjorde et arbejde for evigheden, og at de ligegyldige og dem uden interesse befandt sig i stor fare. Min tro (55) var skyfri, og jeg tilegnede mig Jesu dyrebare løfter. Han havde sagt til sine disciple: "Bed, og I skal få." Jeg troede fuldt ud, at hvad som helst, jeg end bad om i overensstemmelse med Guds vilje, ville blive givet mig. Jeg sank ned I ydmyghed ved Jesu fødder, med mit hjerte i harmoni med hans vilje. |