The fanaticism into which you have fallen should lead you and others to investigate before deciding in regard to this appearance of consecration. Appearance is not positive evidence of Christian character. You and others are afraid of receiving a little more censure than is due you, and you look with earnestness upon a seeming error or wrong in others, or a neglect from them, and feel injured. You are too exacting. You have been wrong and have deceived yourself. If others have misjudged you in some things, it is no more than might be expected, considering the circumstances. You should, with the deepest sorrow and humility, mourn your sad departure from the right, which has given occasion for a variety of feelings and views and expressions in regard to you; and if in every particular you do not consider them correct, you must let them pass, and lay not censure upon others. You must confess your faults without censuring any other one, and cease complaining that your brethren have neglected you. They have given you more attention than you deserved, considering the position you have for years occupied. If you could see these things as God regards them, you would ever despise the complaints you make, and would humble yourself under the hand of God. “Behold, to obey is better than sacrifice, and to hearken than the fat of rams. For rebellion is as the sin of witchcraft, and stubbornness is as iniquity and idolatry.” {1T 322.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 63. 322.     Fra side 322 i den engelske udgave.tilbage

Jalousi og uvenlig kritik

Den fanatisme du er faldet i burde lede dig og andre til at ransage dig før du beslutter dig med hensyn til dette udseende af indvielse. Dette udseende er ikke et virkelig bevis for kristen karakter. Du og andre er bange for at få lidt mere kritik end det er passende og du ser med alvor på en lignende fejltagelse hos andre, eller en forsømmelse fra dem og føler uret. Du er meget nøjeregnende. Du har været forkert på den og har bedraget dig selv. Hvis andre har taget fejl af dig i nogle ting, er det ikke mere end det kan forventes, i betragtning af omstændighederne. Du burde med den dybeste sorg og ydmygelse, begræde din sørgelige afvigelse fra det rigtige, som har givet anledning til en forskellighed i følelser og synspunkter og udtryk med hensyn til dig; og hvis du ikke i enhver henseende betragter dem som rigtige, må du lade dem gå og ikke kritisere andre. Du må bekende dine fejl uden at kritisere nogen andre og holde op med at klage over at dine brødre har forsømt dig. De har givet dig selv mere opmærksomhed end du fortjente og taget hensyn til det standpunkt du i årevis har haft. Hvis du (323) kunne se disse ting, som Gud betragter dem, ville du altid foragte de beklagelser du gjorde og ville ydmyge dig selv under Guds hånd. »Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer og at være lydhør er mere værd end vædderfedt; thi genstridighed er troldomssynd og egenrådighed er afgudsbrøde."

------------
Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.