Below this crown was another scepter, and upon this also was placed a crown, in the center of which were jewels, gold, and silver, reflecting some light. The inscription upon the crown was: “Earthly treasure. Riches is power. All who win me have honor and fame.” I saw a vast multitude rushing forward to obtain this crown. They were clamorous. Some in their eagerness seemed bereft of reason. They would thrust one another, crowding back those who were weaker than they, and trampling upon those who in their haste fell. Many eagerly seized hold of the treasures within the crown, and held them fast. The heads of some were as white as silver, and their faces were furrowed with care and anxiety. Their own relatives, bone of their bone, and flesh of their flesh, they regarded not; but, as appealing looks were turned to them, they held their treasures more firmly, as though fearful that in an unguarded moment they should lose a little, or be induced to divide with them. Their eager eyes would often fasten upon the earthly crown, and count and recount its treasures. Images of want and wretchedness appeared in that multitude, and looked wishfully at the treasures there, and turned hopelessly away as the stronger overpowered and drove back the weaker. Yet they could not give it up thus, but with a multitude of deformed, sickly, and aged, they sought to press their way to the earthly crown. Some died in seeking to reach it. Others fell just in the act of taking hold of it. Many had but just laid hold of it when they fell. Dead bodies strewed the ground, yet on rushed the multitude, trampling over the fallen and dead bodies of their companions. Everyone who reached the crown possessed a share in it, and was loudly applauded by an interested company standing around it. {1T 347.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 67. 347.     Fra side 347 i den engelske udgave.tilbage

De to kroner

Neden under denne krone var der et andet scepter og på dette var der også anbragt en krone; i midten af denne var der juveler, guld og sølv, hvorfra der skinnede lidt lys. Indskriften på kronen var: "Jordisk skat. Rigdom er magt. Alle, som vinder mig, får ære og berømmelse." Jeg så en uhyre stor skare styrte frem for at få denne krone. Det var en støjende hob. (348) I deres iver syntes nogle af dem at have mistet forstanden. De stødte til hverandre, skubbede dem, der var svagere, til side og trådte på dem, der i deres hastværk faldt omkuld. Mange greb med begærlighed fat i de skatte, som var inden i kronen og holdt fast ved dem. Nogles hoveder var hvide som sølv og deres ansigter var furede af bekymring og ængstelse. Deres egne slægtninge deres eget kød og blod agtede de ikke på, men når bønlige blikke vendtes mod dem, holdt de endnu fastere ved deres skatte, som om de var bange for, at de i et ubevogtet øjeblik skulle miste lidt eller lade sig overtale til at dele med dem. Deres begærlige blik fæstede sig ofte ved den jordiske krone og talte dens skatte gang på gang. I denne skare sås nogle, som var billeder på savn og elendighed og stirrede længselsfuldt på disse skatte, men så håbløse vendte sig bort, når de stærkere overmandede de svagere og drev dem tilbage. De kunne imidlertid ikke således give tabt, men sammen med en flok krøblinge, sygelige og aldrende forsøgte de at trænge frem til den jordiske krone. Nogle døde under forsøget på at nå den. Andre faldt, netop idet de var ved at gribe den. Mange havde netop grebet den, da de faldt om. Døde legemer lå strøet rundt omkring på marken; alligevel styrtede skaren frem, trampende på deres faldne og døde kammeraters legemer. Enhver, som nåede hen til kronen, fik del i den og blev højlydt tiljublet af en interesseret flok, der stod omkring den.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.