I saw that God would not give the Northern army wholly into the hands of a rebellious people, to be utterly destroyed by their enemies. I was referred to Deuteronomy 32:26-30: “I said, I would scatter them into corners, I would make the remembrance of them to cease from among men: were it not that I feared the wrath of the enemy, lest their adversaries should behave themselves strangely, and lest they should say, Our hand is high, and the Lord hath not done all this. For they are a nation void of counsel, neither is there any understanding in them. Oh, that they were wise, that they understood this, that they would consider their latter end! How should one chase a thousand, and two put ten thousand to flight, except their Rock had sold them, and the Lord had shut them up?” {1T 365.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 69. 365.     Fra side 365 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 9 (1863)
Oprøret

Jeg så at Gud ikke fuldt ud ville give nordstaternes hær i de rebelske folks hænder, for at blive fuldstændigt tilintetgjort af deres fjender. Jeg blev henvist til 5.Mos 32,26-30: »Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres minde blandt mennesker ud, men jeg frygtede, at fjenden skulle volde mig græmmelse, deres avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen hånd, der var stærk, ej Herren, der gjorde alt dette. Thi de er et rådvildt folk og i dem er der ikke forstand. Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv! Hvor skulle én kunne forfølge tusind og to slå tusind på flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og Herren givet dem til pris!"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.