The success of a minister depends much upon his deportment out of the desk. When he ceases preaching and leaves the desk, his work is not finished; it is only commenced. He must then carry out what he has preached. He should not move heedlessly, but set a watch over himself, lest something that he may do and say be taken advantage of by the enemy, and a reproach be brought upon the cause of Christ. Ministers cannot be too guarded, especially before the young. They should use no lightness of speech, jesting or joking, but should remember that they are in Christ’s stead, that they must illustrate by example the life of Christ. “For we are laborers together with God.” “We then, as workers together with Him, beseech you also that ye receive not the grace of God in vain.” {1T 380.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 70. 380.     Fra side 380 i den engelske udgave.tilbage

Prædikanternes farer og pligter

En prædikants medgang er afhængig af hans optræden bag talerstolen. Når han afslutter prædiken og forlader talerstolen, er hans arbejde ikke færdigt; det er kun begyndt. Han må nu føre det ud i livet, som han har forkyndt. Han bør ikke handle uagtsomt, men sætte en vagt over sig selv, så ikke noget af det han kan gøre eller sige kan udnyttes af fjenden og Kristi sag bliver til skamme. Prædikanter kan ikke være for forsigtige, især over for de unge. De bør ikke føre letsindig tale, spøg eller skæmt, (381) men bør huske på at de er i Kristi sted, som de må illustrere ved Kristi liv og eksempel. »Thi Guds medarbejdere er vi.« »Som medarbejdere formaner vi jer også til, at det ikke må være forgæves, I har modtaget Guds nåde."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.