Ministers of present truth, while they bear a pointed testimony, reproving individual wrongs and seeking to tear away the idols from the camp of Israel, should manifest forbearance. They should preach the truth in its solemnity and importance, and if this finds its way to the heart it will accomplish that for the receiver which nothing else can. But if the truth spoken in the demonstration of the Spirit does not cut away the idols, it will be of no avail to denounce and bear down upon the individual. It may appear that some are joined to their idols, yet I saw that we should be very reluctant to give up the poor, deceived ones. We should ever bear in mind that we are all erring mortals, and that Christ exercises much pity for our weakness, and loves us although we err. If God should deal with us as we often deal with one another, we should be consumed. While ministers preach the plain, cutting truth, they must let the truth do the cutting and hewing, not do it themselves. They should lay the ax, the truths of God’s word, at the root of the tree, and something will be accomplished. Pour out the testimony just as straight as it is found in the word of God, with a heart full of the warming, quickening influence of His Spirit, all in tenderness, yearning for souls, and the work among God’s people will be effectual. The reason why there is so little of the Spirit of God manifested is that ministers learn to do without it. They lack the grace of God, lack forbearance and patience, lack a spirit of consecration and sacrifice; and this is the only reason why some are doubting the evidences of God’s word. The trouble is not at all in the word of God, but in themselves. They lack the grace of God, lack devotion, personal piety, and holiness. This leads them to be unstable, and throws them often on Satan’s battlefield. I saw that however strongly men may have advocated the truth, however pious they may appear to be, when they begin to talk unbelief in regard to some scriptures, claiming that they cause them to doubt the inspiration of the Bible, we should be afraid of them, for God is at a great distance from them. {1T 383.1}

Prædikanter af den nærværende sandhed burde irettesætte individets fejl, når de fremfører et tydeligt vidnesbyrd og søge at rive afguderne væk fra Israels lejr. De bør prædike sandheden i dets alvor og betydning og hvis denne finder sin vej til hjertet vil den udrette det for modtageren, som intet andet kan. Men hvis sandheden, der fremsiges i Åndens tilkendegivelse ikke skærer afguderne væk, vil der ikke være nogen fordel i at anklage og kue personen. Det må være klart at nogle er forenet med deres afguder, dog så jeg at vi meget nødig skulle opgive de dårlige og bedragede mennesker. Vi bør altid have i sinde at vi alle er fejlende mennesker og at Kristus udøvede megen medynk for vor svaghed og elsker os, selvom vi fejler. Hvis Gud behandlede os som vi ofte behandler hverandre, ville vi blive fortæret. Når prædikanter forkynder den tydelige gennemskærende sandhed, må de lade sandheden skære og hukke og ikke selv gøre det. De bør lægge øksen, Guds ords sandhed, ved træets fod og noget vil blive udrettet. Udgyd vidnesbyrdet ligeså ligefremt, som det findes i Guds ord, med et hjerte fuld af hans Ånds varmende og oplivende indflydelse, alt i nænsom længsel efter sjæle og arbejdet blandt Guds folk gøre sin virkning. Årsagen til at Guds Ånd tilkendegives så lidt, er at prædikanter lærer at arbejde uden den. De mangler Guds nåde, mangler tålmodighed og langmodighed, mangler en indvielsens og opofrelsens ånd; og dette er den eneste grund til hvorfor nogle betvivler Vidnesbyrdene i Guds ord. Vanskelighederne er i det hele taget ikke i Guds ord, men i dem selv. De mangler Guds nåde, mangler helligelse, personlig medlidenhed og hellighed. Dette får dem til at være ustabile og kaster dem ofte ud på Satans slagmark. Jeg så at hvor stærkt mennesker end kunne have forsvaret sandheden, hvor fromme de end så ud til at være, selv om de (384) begyndte at tale om vantro til visse skriftsteder, som de påstod fik dem til at betvivle bibelens inspiration, så burde vi være bekymrede for dem, for Gud er på lang afstand fra dem.