Chapter 72—Parents and Children I have been shown that while parents who have the fear of God before them restrain their children, they should study their dispositions and temperaments, and seek to meet their wants. Some parents attend carefully to the temporal wants of their children; they kindly and faithfully nurse them in sickness, and then think their duty done. Here they mistake. Their work has but just begun. The wants of the mind should be cared for. It requires skill to apply the proper remedies to cure a wounded mind. Children have trials just as hard to bear, just as grievous in character, as those of older persons. Parents themselves do not feel the same at all times. Their minds are often perplexed. They labor under mistaken views and feelings. Satan buffets them, and they yield to his temptations. They speak irritably, and in a manner to excite wrath in their children, and are sometimes exacting and fretful. The poor children partake of the same spirit, and the parents are not prepared to help them, for they were the cause of the trouble. Sometimes everything seems to go wrong. There is fretfulness all around, and all have a very miserable, unhappy time. The parents lay the blame upon their poor children and think them very disobedient and unruly, the worst children in the world, when the cause of the disturbance is in themselves. {1T 384.1}

[Det er blevet vist mig, at når forældre, som har gudsfrygt for øje, optugter deres børn, bør de sætte sig ind i deres tilbøjeligheder og deres temperament og søge at imødekomme deres trang. Nogle forældre tager sig omsorgsfuldt af deres børns timelige trang; de giver dem kærlig og trofast pleje i sygdom og mener dermed at have gjort deres pligt. Deri tager de fejl. Deres gerning er kun lige begyndt. Der bør sørges for, hvad sindet trænger til. Der skal dygtighed til, om man skal kunne anvende det rette lægemiddel til at læge et såret sind. Børn har prøvelser, som er lige så tunge at bære og er lige så svære i deres art, som tilfældet er med ældre menneskers prøvelser. Forældrene er selv ikke altid i den samme stemning. Deres sind er ofte besværet. De nærer forkerte anskuelser og følelser. Satan tilføjer dem slag og de giver efter for hans fristelser. De taler pirreligt og på en måde, som ægger børnene til vrede og er undertiden fordringsfulde og irritable. De stakkels børn tilegner sig den samme ånd og forældrene er ikke beredte til at kunne hjælpe dem, fordi de selv var årsag til vanskeligheden. Undertiden synes alting at gå forkert. Der er pirrelighed overalt og det bliver en ynkelig og ulykkelig stund for alle. Forældrene lægger skylden på deres stakkels børn og synes, at de er meget ulydige og uregerlige, ja, de værste børn i verden, når årsagen til forstyrrelsen ligger hos dem selv.