By thus visiting, some children form attachments which prove their ruin in the end. Parents, keep your children with you if you can, and watch them with the deepest solicitude. When you let them visit at a distance from you, they feel that they are old enough to take care of and choose for themselves. When the young are thus left to themselves, their conversation is often upon subjects which will not refine or elevate them, or increase their love for the things of religion. The more they are permitted to visit, the greater will be their desire to go, and the less attractive will home seem to them. {1T 402.2}

Under sådanne besøg stifter nogle børn bekendtskaber, der til sidst viser sig at blive deres ruin. Forældre, behold jeres børn hos jer, hvis I kan og overvåg dem med den største omhu! Når I lader dem aflægge besøg på steder langt borte fra jer, får de en følelse af, at de er gamle nok til at tage vare på sig selv og til selv at bestemme. Når de unge således bliver overladt til sig selv, vil deres samtale tit dreje sig om emner, som ikke forædler eller højner dem eller forøger deres lyst til religiøse anliggender. Jo mere de får lov til at tage på besøg, desto større bliver deres ønske om at rejse og desto mindre tiltrækkende vil hjemmet forekomme dem at være.