With some the knowledge of their true state seems to be hidden from them. They see the truth, but perceive not its importance or its claims. They hear the truth, but do not fully understand it, because they do not conform their lives to it, and therefore are not sanctified through obeying it. And yet they rest as unconcerned and well satisfied as though the cloud by day and the pillar of fire by night, as token of God’s favor, went before them. They profess to know God, but in works deny Him. They reckon themselves His chosen, peculiar people, yet His presence and power to save to the uttermost are seldom manifested among them. How great is the darkness of such! yet they know it not. The light shines, but they do not comprehend it. No stronger delusion can deceive the human mind than that which makes them believe that they are right, and that God accepts their works, when they are sinning against Him. They mistake the form of godliness for the spirit and power thereof. They suppose that they are rich, and have need of nothing, when they are poor, wretched, blind, and naked, and need all things. {1T 406.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 75. 406.     Fra side 406 i den engelske udgave.tilbage

Vandrer i lyset

For nogles vedkommende synes kendskab til deres sande tilstand at være skjult for dem. De ser sandheden, men opfatter ikke dens betydning eller dens krav. De hører sandheden, men forstår den ikke til fulde, fordi de ikke indretter deres liv derefter og derfor ikke helliges ved at adlyde den. Og dog hviler de så ubekymrede og såvel tilfredse, som skystøtten om dagen og ildstøtten om natten gik ildstøtten foran dem som tegn på Guds velbehag. De bekender sig til at kende Gud, men i gerninger fornægter de ham. De regner sig for at være hans udvalgte ejendomsfolk; men hans nærværelse og kraft er fuldkomment at frelse, kommer sjældent til syne iblandt dem. Hvor stort er ikke mørket hos sådanne! Men de ved det ikke. Lyset skinner, men (407) de begriber det ikke. Ingen større forblændelse kan bedrage menneskers sind end den, der leder dem til at tro, at de er på ret vej og at Gud godkender deres gerninger, når de synder imod ham. De forveksler gudfrygtighedens skin med dens ånd og kraft. De mener, at de er rige og ikke trænger til noget, når de er elendige og jammerlige og fattige og blinde og nøgne og trænger til alting.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.