Young and old have a conflict, a warfare, before them. They should not sleep for a moment. A wily foe is constantly on the alert to lead them astray and overcome them. Believers in present truth must be as watchful as their enemy and manifest wisdom in resisting Satan. Will they do this? Will they persevere in this warfare? Will they be careful to depart from all iniquity? Christ is denied in many ways. We may deny Him by speaking contrary to truth, by speaking evil of others, by foolish talking or jesting, or by words that are idle. In these things we manifest but little shrewdness or wisdom. We make ourselves weak; our efforts are feeble to resist our great enemy, and we are conquered. “Out of the abundance of the heart the mouth speaketh,” and through lack of watchfulness we confess that Christ is not in us. Those who hesitate to devote themselves unreservedly to God make poor work of following Christ. They follow Him at so great a distance that half the time they do not really know whether they are following His footprints or the footsteps of their great enemy. Why are we so slow to give up our interest in the things of this world and take Christ for our only portion? Why should we wish to keep the friendship of our Lord’s enemies, and follow their customs, and be led by their opinions? There must be an entire, unreserved surrender to God, a forsaking and turning away from the love of the world and earthly things, or we cannot be Christ’s disciples. {1T 408.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 75. 408.     Fra side 408 i den engelske udgave.tilbage

Vandrer i lyset

Unge og gamle har en kamp, en strid i vente. De bør ikke sove et øjeblik. En listig fjende er uafbrudt på sin post for at vildlede og besejre dem. De, der tror den nærværende sandhed, må være ligeså årvågne som deres fjende og lægge visdom for dagen i modstanden mod den onde. Vil de gøre dette? Vil de holde ud i denne kamp? Vil de omhyggelig afstå fra al uretfærdighed? Kristus fornægtes på mange områder. Vi kan fornægte ham ved at tale i strid med sandheden, ved at tale ilde om andre, ved tåbelig snak eller spøg eller ved tom tale. Ved sådant lægger vi kun ringe skarphed eller kløgt for dagen. Vi svækker os selv, vore bestræbelser for at stå vore onde fjende imod bliver matte og vi bliver overvundet. »Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med« og ved mangel på årvågenhed bekender vi, at Kristus ikke er i os. De, der nøgler med at hellige sig til Gud uden forbehold, følger Kristus på en dårlig måde. De følger ham i så stor afstand, at de den halve tid i virkeligheden ikke ved, hvorvidt de følger hans fodspor eller deres store fjendes spor. Hvorfor er vi så sene til at give afkald på vor interesse for disse verdslige ting og til at modtage Kristus som vor eneste del? Hvorfor skulle vi ønske at beholde vor Herres fjendes venskab, følge deres skikke og lade os lede af deres meninger? Der må ske en fuldstændig og uforbeholden overgivelse til Gud, en forsagelse og forkastelse af kærlighed til verden og til jordiske ting; ellers kan vi ikke være Kristi disciple.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.