All should thoroughly acquaint themselves with the evidences of our faith, and the great study should be how they can adorn their profession and bear fruit to the glory of God. None should take a course to make themselves disgusting to unbelievers. We should be chaste, modest, and elevated in conversation, and blameless in life. A trifling, joking, reckless spirit should be rebuked. It is no evidence of the grace of God upon the heart for persons to talk and pray with talent in meeting, and then give up to a rough, careless manner of talking and acting when out of meeting. Such are miserable representatives of our faith; they are a reproach to the cause of God. {1T 413.1}

Alle bør sætte sig grundigt ind i beviserne for vor tro og deres store studium bør være, hvorledes de kan pryde deres bekendelse og bære frugt til Guds ære. Ingen bør handle på en måde, som gør dem frastødende for vantro mennesker. Vor tale bør være ren, beskeden og opløftende og vort liv ulasteligt. En letsindig, spøgefuld og skødesløs ånd må revses. Det vidner ikke om Guds nåde i hjertet, når nogen taler og beder på en talentfuld måde ved mødet og derpå giver sig af med grov, skødesløs tale og opførsel uden for mødet. Sådanne er sørgelige repræsentanter for vor tro; de er en skam for Guds sag.