|
I feared that God had taken His favor from me forever. As I thought of the light that had formerly blessed my soul, it seemed doubly precious in contrast with the darkness that now enveloped me. Meetings were held at my father’s house, but my distress of mind was so great that I did not attend them for some time. My burden grew heavier until the agony of my spirit seemed more than I could bear. {1T 64.1} | |
| Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 8. 64. Fra side 64 i den engelske udgave. | tilbage |
Jeg frygtede, at Gud havde taget sin gunst væk fra mig for evigt. Da jeg tænkte på det lys, der tidligere havde velsignet min sjæl, forekom det dobbelt så dyrebart i modsætning til det mørke, som nu omgav mig. Der blev holdt møder i min fars hjem, men mit sinds kval var så stor, at jeg ikke deltog i møderne i et stykke tid. Min byrde blev tungere, indtil min sjælekval forekom mig større, end jeg kunne bære. |