The success of this cause does not depend upon our having a large number of ministers, but it is of the highest importance that those who do labor in connection with the cause of God should be men who really feel the burden and sacredness of the work to which He has called them. A few self-sacrificing godly men, small in their own estimation, can do a greater amount of good than a much larger number if a part of these are unqualified for the work, yet self-confident and boastful of their own talents. A number of these in the field, who would better fill some calling at home, would make it necessary that nearly all the time of the faithful ministers be spent in following after them to correct their wrong influence. The future usefulness of young preachers depends much upon the manner in which they enter upon their labors. Brethren who have the cause of God at heart are so anxious to see the truth advance that they are in danger of doing too much for ministers who have not been proved, by helping them liberally to means and giving them influence. Those who enter the gospel field should be left to earn themselves a reputation, even if it must be through trials and privations. They should first give full proof of their ministry. {1T 442.3}

Sagens fremgang er ikke afhængig af, om vi har (443) et stort antal prædikanter, men det er af den højeste vigtighed om dem, som arbejder i Guds sag er mennesker, som virkelig mærker arbejdets byrde og ukrænkelighed, som han har kaldt dem til. Nogle få selvopofrende gudfrygtige mænd, små efter deres eget skøn, kan gøre mere godt end et meget større antal, hvor en del af dem er ukvalificeret for arbejdet og er selvsikre og praler af deres egne talenter. En del af dem ude i marken, som hellere skulle udfylde nogle kald derhjemme, gør det nødvendigt, at næsten al den tid de trofaste prædikanters har, bliver brugt på at rette op på deres fejlagtige indflydelse. Unge forkynderes fremtidige nytte er meget afhængig af den måde de kommer ind i arbejdet på. Brødre, som har Guds sag på hjertet, er så ivrige efter at se sandheden skride frem at de er i fare for at gøre for meget for prædikanter, som ikke er blevet prøvet, ved rundhåndet at hjælpe dem med midler og give dem indflydelse. Dem, som kommer ud på den evangeliske mark burde overlades til at opnå sig et omdømme, endog hvis det kostede prøvelser og afsavn. De bør først aflægge bevis for deres forkyndergerning.