I have been shown that many do not rightly estimate the talents which are among them. Some brethren do not understand what preaching talent would be the best for the advancement of the cause of truth, but think only of the present gratification of their feelings. Without reflection they will show preference for a speaker who manifests considerable zeal in his preaching and relates anecdotes which please the ear and animate the mind for a moment, but leave no lasting impression. At the same time they will put a low estimate upon a preacher who has prayerfully studied that he may present before the people the arguments of our position in a calm manner and in a connected form. His labor is not appreciated, and he is often treated with indifference. {1T 447.1}

Jeg er blevet vist at mange ikke rigtig værdsætter de talenter som er iblandt dem. Nogle prædikanter forstår ikke hvilket forkyndertalent ville være det bedste for at fremme sandhedens sag, men kun på den nuværende tilfredsstillelse af deres følelser. Uden eftertanke viser de forkærlighed for taleren som tilkendegiver en anselig iver for sin forkyndelse og fortæller anekdoter som behager øret og opliver sindet en stund, men efterlader ikke noget varigt indtryk. Samtidig vil de vurdere den forkynder lavt, som har studeret så lødigt at han giver folk argumenterne for vort standpunkt på en klar måde og i en sammenhængende form. Hans arbejde påskønnes ikke og han behandles ofte med ligegyldighed.