November 5, 1862, I was shown that some men mistake their calling. They think that if a man cannot labor with his hands, or if he is not a business character, he will make a minister. Many make a great mistake here. A man who has no business tact may make a minister, but he will lack qualifications that every minister must possess in order to deal wisely in the church and build up the cause. But when a minister is good in the pulpit, and, like Elder Hull, fails in management, he should never go out alone. Another should go with him to supply his lack and manage for him. And although it may be humiliating, he should give heed to the judgment and counsel of this companion, as a blind man follows one who has sight. By so doing he will escape many dangers that would prove fatal to him were he left alone. {1T 441.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 80. 441.     Fra side 441 i den engelske udgave.tilbage

Ikke-indviede prædikanter

Den 5. november 1862 fik jeg vist, at nogle folk misforstod deres kald. De tænkte at hvis et menneske ikke kan arbejde med sine hænder, eller hvis han ikke er forretningsmand, kan han være prædikant. Mange gør en stor fejltagelse her. Et menneske, som ikke har (442) forretningstalent kan blive prædikant, men han vil mangle kvalifikationer, som enhver prædikant må have for at handle klogt i menigheden og opbygge sagen. Men når en prædikant er god bag prædikestolen og, ligesom ældre Hull, svigter i at lede, bør han aldrig gå alene. Andre bør være hos ham for at afhjælpe hans mangel og lede for ham. Og selv om det kan være ydmygende, bør han give agt på denne bedømmelse og disse råd, som en blind følger én der har øjne. Ved at gøre sådan vil han undgå mange farer, der ville vise sig at være skæbnesvanger for ham, dersom han var alene.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.