A minister’s wife should ever have a leading influence on the minds of those with whom she associates, and she will be a help or a great hindrance. She either gathers with Christ or scatters abroad. A self-sacrificing missionary spirit is lacking among the companions of our ministers. It is self first, and then Christ secondly, and even thirdly. Never should a minister take his wife with him unless he knows that she can be a spiritual help, that she is one who can bear, and endure, and suffer, to do good, and to benefit souls for Christ’s sake. Those who accompany their husbands should go to labor unitedly with them. They must not expect to be free from trials and disappointments. They should not think too much of pleasant feelings. What have feelings to do with duty? {1T 453.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 81. 453.     Fra side 453 i den engelske udgave.tilbage

Prædikantens hustru

En prædikants hustru bør altid have en ledende indflydelse på dem hun omgås og hun vil være en hjælp eller en stor hindring. Hun enten samler med Kristus eller spreder. En selvopofrende missionsånd mangler blandt vore prædikanters ledsagere. Det er selvet først og Kristus derefter og endda i tredje række. En prædikant bør aldrig tage sin hustru med sig, med mindre han ved, at hun kan være ham en åndelig hjælp, så hun er én der kan bære og udholde og lide, for at gøre godt og gavne sjæle for Kristi sag. Dem, (454) der ledsager deres mænd bør gå med dem til arbejdet i enighed. De må ikke forvente at blive fri for prøvelser og skuffelser. De skal ikke tænke for meget over behagelige følelser. Hvad har følelser at gøre med pligt?

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.