In Christ’s commission to His disciples He tells them: “Whatsoever ye shall bind on earth shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth shall be loosed in heaven.” If this is the fearfully responsible work of God’s ministers, how important that they give themselves wholly to it and watch for souls as they that must give an account. Should any separate or selfish interest come in here and divide the heart from the work? Some ministers linger about their homes, and run out on the Sabbath, and then return and exhaust their energies in farming or in attending to home matters. They labor for themselves through the week, and then spend the remnant of their exhausted energies in laboring for God. But such feeble efforts are not acceptable to Him. They have no mental or physical strength to spare. At best their efforts are feeble enough. But after they have been engrossed and entangled all through the laboring days of the week with the cares and perplexities of this life, they are wholly unfitted for the high, the sacred, the important work of God. The destiny of souls hangs upon the course they pursue and the decisions they make. How important then that they should be temperate in all things, not only in their eating, but in their labor, that their strength may be unabated and devoted to their sacred calling. {1T 471.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 84. 471.     Fra side 471 i den engelske udgave.tilbage

Vore prædikanter

Kristus fortalte, i løbet af sin gerning, sine disciple dette: »Hvad I binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen; og hvad I løser på jorden, det skal være løst i Himmelen." Hvis dette er Guds forkynderes ansvarsbetyngede gerning, hvor vigtigt er det så ikke at de fuldt ud giver sig selv til det og tager vare på sjæle ligesom dem, som må aflægge et regnskab. Skal nogen adskilt eller selvisk interesse komme ind og dele hjertet væk fra arbejdet? Visse prædikanter holder sig hjemme og kun tager ud om sabbaten og så vender tilbage og bruger deres energi på landbrug eller tage del i det hjemlige. De arbejder for dem selv i løbet af ugen og derefter bruger resten af deres opbrugte kræfter på Guds værk. Men så svage anstrengelser tager han ikke imod. De kan ikke undvære nogen åndelige eller fysiske kræfter. I bedste fald er deres bestræbelser lige nok. Men efter at de har indviklet sig i alt og opbrugt det hele i løbet af ugens arbejdsdage med dette livs bekymringer og forviklinger, er de fuldstændig uegnet for Guds store, indviede og betydningsfulde arbejde. Sjælenes skæbne er afhængig af den kurs de tilstræber og de beslutninger de gør. Hvor vigtigt er det så ikke at de er mådeholdne i alle ting, ikke blot i deres spisevaner, men også i deres arbejde, så deres kræfter må være uformindskede og helliget til deres indviede kald.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.