I was shown that there is no lack of means among Sabbathkeeping Adventists. At present their greatest danger is in their accumulations of property. Some are continually increasing their cares and labors; they are overcharged. The result is, God and the wants of His cause are nearly forgotten by them; they are spiritually dead. They are required to make a sacrifice to God, an offering. A sacrifice does not increase, but decreases and consumes. Here, I was shown, was a worthy enterprise for God’s people to engage in, one in which they can invest means to His glory and the advancement of His cause. Much of the means among our people is only proving an injury to those who are holding on to it. {1T 492.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 85. 492.     Fra side 492 i den engelske udgave.tilbage

Sundhedsreformeren

Jeg fik vist at der ikke var mangel på midler blandt sabbatsholdende adventister. For øjeblikket er deres største fare at de har opsamlet gods. Nogle får stadig større bekymringer og mere arbejde; de er overbelæsset. Følgen bliver at Gud og det hans sag næsten glemmes; de er åndeligt døde. De er pålagt at gøre et offer til Gud, en gave. Et offer bliver ikke større, men bliver mindre og fortæres. Jeg fik vist, at der hér er en værdifuld virksomhed, som Guds folk kan engagere sig i, en virksomhed hvor de kan sætte deres midler til for hans ære og for fremskyndelsen af hans sag. De fleste af de midler, som er blandt vore brødre, viser sig bare at være til skade for dem, som har dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.