Vi har hørt fra det strålende, det hellige land;
vi har hørt det; og vore hjerter er glade;
for vi var en ensom pilgrimsskare,
og trætte og slidte og triste.
De fortæller os, at de hellige har en bolig der -
de er ikke længere hjemløse;
og vi ved, at det gode land er yndigt,
hvor livets rene flod løber.

De siger, at grønne marker bølger der,
som aldrig skal kende en skamplet;
og ødemarkerne blomstrer fagert,
og Sarons roser vokser.
Der er yndige fugle i de grønne løvhytter,
deres sange er muntre og yndige;
og deres triller strømmer altid på ny,
og hilser englenes harpespil.

Vi har hørt om palmerne, klæderne, kronerne,
og sølvbåndet i hvidt;
om den skønne stad med perleporte,
alle strålende af lys.
Vi har hørt om englene der, og de hellige,
med deres harper af guld, hvordan de synger;
om bjerget med livets frugtbare træ,
om bladene, der bringer lægedom.

Kongen af det land, han er yndig,
han er stedets lys og glæde;
i hans skønhed skal vi beskue ham dér,
og sole os i hans smilende ansigt.
(71) Vi vil være der, vi vil være der om kort tid,
vi vil slutte os til de rene og de velsignede;
vi vil have palmen, klædningen, kronen,
og for evigt få hvile.