This was a great trial to me, as I knew I could not write out all I had seen, for I was then speaking to the people six or eight times a week, visiting from house to house, and writing hundreds of pages of personal testimonies and private letters. This amount of labor, with unnecessary burdens and trials thrown upon me, unfitted me for labor of any kind. My health was poor, and my mental sufferings were beyond description. Under these circumstances I yielded my judgment to that of others and wrote what appeared in No. 11 in regard to the Health Institute, being unable then to give all I had seen. In this I did wrong. I must be allowed to know my own duty better than others can know it for me, especially concerning matters which God has revealed to me. I shall be blamed by some for speaking as I now speak. Others will blame me for not speaking before. The disposition manifested to crowd the matter of the Institute so fast has been one of the heaviest trials I have ever borne. If all who have used my testimony to move the brethren had been equally moved by it themselves, I should be better satisfied. Should I delay longer to speak my views and feelings, I should be blamed the more both by those who think I should have spoken sooner and by those also who may think I should not give any cautions. For the good of those at the head of the work, for the good of the cause and the brethren, and to save myself great trials, I have freely spoken. {1T 563.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 99. 563.     Fra side 563 i den engelske udgave.tilbage

Helseinstituttet

Dette var en stor prøvelse for mig, idet jeg vidste at jeg ikke kunne skrive alt det ud jeg havde set, for den gang talte jeg til folk seks eller otte gange om ugen, gik fra hjem til hjem og skrev hundredvis sider, personlig vidnesbyrd og private breve. Denne store mængde arbejde, med unødige byrder og prøvelser tyngede ned over mig og gjorde mig uegnet til enhver slags arbejde. Mit helbred var dårligt og min sjælekval var ubeskrivelig. Under disse omstændigheder søgte jeg samme bedømmelse, som de andres og skrev om helseinstitution som jeg gjorde i No 11, idet jeg ikke kunne skrive alt jeg havde set. Her gjorde jeg en fejl. Jeg må kende min egen pligt bedre end andre kender den for mig, især med sager, som Gud har åbenbaret for mig. Jeg vil blive bebrejdet af nogle for det jeg siger nu. Andre vil bebrejde mig for ikke at have sagt noget før. Den trang der blev vist for at presse institutionens start så hurtig igennem har været en af de sværeste prøvelser jeg nogensinde har båret. Hvis, alle som har brugt mit vidnesbyrd til at (564) tilskynde brødrene med, selv har været lige så tilskyndet, ville jeg være mere tilfreds. Nølede jeg endnu længere med at fortælle om mine synspunkter og holdninger, ville jeg blive bebrejdet mere både af dem, som mener jeg skulle have udtalt mig noget tidligere og også af dem som ville mene jeg ikke skulle give nogen advarsel. Til gavn for dem, ved værkets hoved, for sagens og brødrenes bedste og for at spare mig selv for store prøvelser, har jeg talt frit ud.

------------
Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.