When Israel was assailed by the Amalekites, Moses gave Joshua directions to fight with their enemies while he would stand with the rod of God in his hand, with his hand raised toward heaven in the sight of the people, showing to rebellious, murmuring Israel that their strength and power was in God. He was their might and the source of their strength. There was no power in that rod; God wrought through Moses. Moses had to receive all his strength from above. When he held up his hands, Israel prevailed; when he let down his hands, Amalek prevailed. When Moses became weary, preparations were needful to keep his weary hands continually raised toward heaven. Aaron and Hur prepared a seat for Moses, and then both engaged in holding up his weary hands until the going down of the sun. These men thus showed to Israel their duty to sustain Moses in his arduous work while he should receive the word from God to speak to them. This act was also to show Israel that God alone held their destiny in His hands, that He was their acknowledged leader. “And the Lord said unto Moses, Write this for a memorial in a book, and rehearse it in the ears of Joshua: for I will utterly put out the remembrance of Amalek from under heaven.... For he said, Because the Lord hath sworn that the Lord will have war with Amalek from generation to generation.” Remember what Amalek did unto thee by the way, when ye were come forth out of Egypt; how he met thee by the way, and smote the hindmost of thee, even all that were feeble behind thee, when thou wast faint and weary; and he feared not God. Therefore it shall be, when the Lord thy God hath given thee rest from all thine enemies round about, in the land which the Lord thy God giveth thee for an inheritance to possess it, that thou shalt blot out the remembrance of Amalek from under heaven; thou shalt not forget it.” {2T 107.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 13. 107.     Fra side 107 i den engelske udgave.tilbage

Advarsler og irettesættelser

Da Israel blev angrebet af amalekitterne, gav Moses Josua ordre til at kæmpe mod deres fjende medens han (108) ville stå med Guds stav i sin hånd, med sine hænder oprejst mod himlen for folkets åsyn og viste det oprørske knurrende Israel at deres styrke og kraft var i Gud. Han var deres kraft og deres styrkes kilde. Der var ingen kraft i den stav, Gud arbejdede gennem Moses. Moses måtte få al sin styrke ovenfra. Når han holdt sine hænder oppe, sejrede Israel, når han lod sine hænder falde, sejrede Amalek. Da Moses blev træt, var hjælp nødvendig for at holde hans trætte arme stadigt oprejst mod himlen. Aron og Hur beredte en stol for Moses og så holdt de begge hans hænder oppe indtil solen var gået ned. Disse mænd viste således Israel deres pligt mod at støtte Moses i hans vanskelige arbejde så længe han skulle modtage ordet fra Gud for at tale til dem. Denne handling skulle også vise Israel at Gud alene holdt deres skæbne i sine hænder, da han var deres anerkendte leder. »Da sagde Herren til Moses: »Optegn dette i en bog, for at det kan mindes og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette Amalekitternes minde under himmelen!«... Og han sagde:... Herren har krig med Amalek fra slægt til slægt!« »Kom i hu, hvad Amalekitterne gjorde imod dig undervejs, da I drog bort fra Ægypten, hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud huggede alle dine udmattede efternølere ned, da du var træt og nødig. Når Herren din Gud således giver dig ro for alle dine fjender rundt om i det land, Herren din Gud vil give dig i arv og eje, da skal du udrydde ethvert minde om Amalek. Glem det ikke!"

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.