God positively enjoins upon all His followers a duty to bless others with their influence and means, and to seek that wisdom of Him which will enable them to do all in their power to elevate the thoughts and affections of those who come within their influence. In doing for others, a sweet satisfaction will be experienced, an inward peace which will be a sufficient reward. When actuated by a high and noble desire to do others good, they will find true happiness in a faithful discharge of life’s manifold duties. This will bring more than an earthly reward; for every faithful, unselfish performance of duty is noticed by the angels and shines in the life record. In heaven none will think of self, nor seek their own pleasure; but all, from pure, genuine love, will seek the happiness of the heavenly beings around them. If we wish to enjoy heavenly society in the earth made new, we must be governed by heavenly principles here. {2T 132.2}

Gud pålægger alle sine efterfølgere som en bestemt pligt, at de skal velsigne andre med deres indflydelse og midler og at de hos ham skal søge den visdom, der vil sætte dem i stand til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at højne tanker og sindelag hos dem, der kommer under deres indflydelse. Ved at gøre noget for andre vil de erfare en liflig tilfredshed, en indre fred, som vil være en tilstrækkelig belønning. Når de ledes af et højt og ædelt ønske om at gøre godt mod andre, vil de finde sand lykke i en trofast udførelse af livets mange hårde pligter. Dette vil bringe dem en mere end jordisk belønning, idet enhver trofast, uegennyttig udførelse af pligter bliver påagtet af englene og vil stråle i vedkommendes livsregnskab. I himmelen vil ingen tænke på sig selv eller søge sit eget behag; (133) af ren og sand kærlighed vil alle derimod søge, hvad der tjener til lykke for de himmelske væsener omkring dem. Ønsker vi at have himmelsk selskab på den nye jord, må vi beherskes af himmelske, principper hernede.