“Whatsoever ye would that men should do to you, do ye even so to them.” Blessed results would appear as the fruit of such a course. “With what measure ye mete, it shall be measured to you again.” Here are strong motives which should constrain us to love one another with a pure heart, fervently. Christ is our example. He went about doing good. He lived to bless others. Love beautified and ennobled all His actions. We are not commanded to do to ourselves what we wish others to do unto us; we are to do unto others what we wish them to do to us under like circumstances. The measure we mete is always measured to us again. Pure love is simple in its operations, and is distinct from any other principle of action. The love of influence and the desire for the esteem of others may produce a well-ordered life and frequently a blameless conversation. Self-respect may lead us to avoid the appearance of evil. A selfish heart may perform generous actions, acknowledge the present truth, and express humility and affection in an outward manner, yet the motives may be deceptive and impure; the actions that flow from such a heart may be destitute of the savor of life and the fruits of true holiness, being destitute of the principles of pure love. Love should be cherished and cultivated, for its influence is divine. {2T 136.1}

»Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.« Velsignede følger vil vise sig at være frugten af en sådan fremgangsmåde. »Og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.« Her er stærke bevæggrunde, der skulle drive os til at elske hverandre inderligt og af et rent hjerte. Kristus er vort eksempel. Han drog omkring og gjorde vel. Han levede for at velsigne andre. Kærlighed prydede og forædlede alle hans handlinger. Det pålægges os, ikke at gøre mod os selv, hvad vi ønsker, at andre skal gøre mod os; men vi skal gøre mod andre, hvad vi ønsker, at de under lignende omstændigheder skulle gøre mod os. Med det mål, vi måler med, vil der altid blive os tilmålt igen. Ren kærlighed er ligefrem i sine virkninger og den adskiller sig fra ethvert andet princip for handling. Lyst til indflydelse og ønsket om andres agtelse kan frembringe et velordnet liv og tit en ulastelig vandel; selvrespekt kan lede os til at undgå skin af ondt; et egoistisk hjerte kan udføre godgørende handlinger, anerkende den nærværende sandhed og i det udvortes give udtryk for ydmyghed og hengivenhed; men bevæggrundene kan være bedrageriske og urene; de handlinger, der udstrømmer fra et sådant hjerte, kan være blottede for livets duft og for frygten af sand herlighed, fordi de er blottede for den rene kærligheds principper. Kærligheden bør næres og dyrkes, for dens indflydelse er guddommelig. Vejl f menigh bd. 1 side 129-136]