On the evening of February 5 Brother Andrews spoke to the people in our house of worship. But most of that evening I was in a fainting, breathless condition, supported by my husband. When Brother Andrews returned from the meeting, they had a special season of prayer for me, and I found some relief. That night I slept well, and in the morning, though feeble, felt wonderfully relieved and encouraged. I had dreamed that a person brought to me a web of white cloth, and bade me cut it into garments for persons of all sizes and all descriptions of character and circumstances in life. I was told to cut them out and hang them up all ready to be made when called for. I had the impression that many for whom I was required to cut garments were unworthy. I inquired if that was the last piece of cloth I should have to cut, and was told that it was not; that as soon as I had finished this one, there were others for me to take hold of. I felt discouraged at the amount of work before me, and stated that I had been engaged in cutting garments for others for more than twenty years, and my labors had not been appreciated, neither did I see that my work had accomplished much good. I spoke to the person who brought the cloth to me, of one woman in particular, for whom he had told me to cut a garment. I stated that she would not prize the garment, and that it would be a loss of time and material to present it to her. She was very poor, of inferior intellect, and untidy in her habits, and would soon soil it. {2T 10.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 2. 10.     Fra side 10 i den engelske udgave.tilbage

Erfarings skildringer

Om aftnen den 5. februar talte bror Andrews til folkene i vort gudsdyrkelseshus. Men det meste af aftenen var jeg i en mat, åndeløs tilstand og blev støttet af min mand. Da bror Andrews kom tilbage fra mødet, havde de en særlige bedestund for mig og jeg fandt nogen lindring. Den nat sov jeg godt og om morgnen følte jeg, skønt svag, mig vidunderligt hjulpet og opmuntret. Jeg havde drømt at en person bragte mig hvidt vævet stof og bad mig om at skære det til klæder til mennesker i alle størrelser og af al slags karakter og omstændigheder i livet. Jeg fik fortalt at jeg skulle skære dem ud og straks hænge dem op rede til at blive fremstillet når det påkrævedes. Jeg havde det indtryk at mange som jeg var pålagt at skære klæder for var uværdige. Jeg spurgte efter om det var det sidste stykke klæde jeg skulle skære og fik fortalt at det var det ikke; da netop jeg havde færdiggjort det ene, var der (11) andre jeg skulle tage fat på. Jeg følte modløshed over den arbejdsmængde der var for mig og oplyste at jeg havde været i gang med at skære klæder for andre i mere end tyve år og at mit arbejde ikke var blevet værdsat, jeg kunne heller ikke se at mit arbejde havde udrettet meget godt. Jeg talte til den person som bragte klæderne til mig, især var det en kvinde, for hvem han havde bedt mig om at skære et klæde. Jeg forklarede at hun ikke ville værdsætte klæderne og at det ville være spild af tid og materialer at give dem til hende. Hun var meget fattig, af dårlig intellekt og usoigneret i hendes dragt og ville snart ødelægge dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.