When the lost sheep was found, it was borne home with joy, and much rejoicing followed. This illustrates the blessed, joyful work of laboring for the erring. The church that engages successfully in this work is a happy church. That man or that woman whose soul is drawn out in compassion and love for the erring, and who labors to bring them to the fold of the Great Shepherd, is engaged in a blessed work. And, oh, what a soul-enrapturing thought, that when one sinner is thus reclaimed, there is more joy in heaven than over ninety and nine just persons! Selfish, exclusive, exacting souls who seem to fear to help those in error, as though they would become polluted by so doing, do not taste of the sweets of this missionary work; they do not feel that blessedness which fills all heaven with rejoicing upon the rescue of one who has gone astray. They are shut up to their narrow views and feelings, and are becoming as dry and unfruitful as the mountains of Gilboa, upon which there was neither dew nor rain. Let a strong man be shut away from labor, and he becomes feeble. That church or those persons who shut themselves away from bearing burdens for others, who shut themselves up to themselves, will soon suffer spiritual feebleness. It is labor that keeps the strong man strong. And spiritual labor, toil and burden bearing, is what will give strength to the church of Christ. {2T 22.1}

(22) Da det sidste får var fundet, blev det med glæde båret hjem og megen glæde fulgte efter. Dette illustrerer det velsignede og glædefulde arbejde med de fejlende. Den menighed som engagerer sig succesfuldt i dette arbejde er en glad menighed. Den mand eller kvinde hvis sjæl er draget ud i en medfølelse og kærlighed for de fejlende og som arbejder på at bringe dem til den Store Hyrdes fold, er i gang med et velsignet arbejde. Og, oh, hvilken sjæls-henrykkelse kunne der være, når en synder omvender sig, er der mere glæde i himlen end over bare ni og halvfems personer! Selviske, afvisende, fordringsfulde sjæle som synes at være bange for at hjælpe dem som fejler, som om de ville blive besmittet ved at gøre sådan, har ikke smag for det gode i dette missionsarbejde; de føler ikke at den velsignelse der fylder hele himlen med glæde over at en som var gået bort er reddet. De er lukket inde i deres snævre synskreds og følelser og er lige så tørre og ufrugtbare som Gilboabjergene, der aldrig får dug eller regn. Lader I en stærk mand holdes ude fra arbejde, bliver han svag. Den menighed eller de personer som lukker sig selv væk fra at bære byrder for andre, som holder sig selv væk fra sig selv, vil snart lide åndelig svaghed. Det er arbejde som holder den stærke mand stærk. Og åndeligt arbejde, slid og byrdeopløftning, er hvad der vil give styrke til Kristi menighed.