Chapter 21—Prayer for the Sick In the case of Sister F, there needed to be a great work accomplished. Those who united in praying for her needed a work done for them. Had God answered their prayers, it would have proved their ruin. In such cases of affliction, where Satan has control of the mind, before engaging in prayer there should be the closest self-examination to discover if there are not sins which need to be repented of, confessed, and forsaken. Deep humility of soul before God is necessary, and firm, humble reliance upon the merits of the blood of Christ alone. Fasting and prayer will accomplish nothing while the heart is estranged from God by a wrong course of action. “Is not this the fast that I have chosen? to loose the bands of wickedness, to undo the heavy burdens, and to let the oppressed go free, and that ye break every yoke? Is it not to deal thy bread to the hungry, and that thou bring the poor that are cast out to thy house? when thou seest the naked, that thou cover him; and that thou hide not thyself from thine own flesh?” “Then shalt thou call, and the Lord shall answer; thou shalt cry, and He shall say, Here I am. If thou take away from the midst of thee the yoke, the putting forth of the finger, and speaking vanity; and if thou draw out thy soul to the hungry, and satisfy the afflicted soul; then shall thy light rise in obscurity, and thy darkness be as the noonday: and the Lord shall guide thee continually, and satisfy thy soul in drought, and make fat thy bones: and thou shalt be like a watered garden, and like a spring of water, whose waters fail not.” {2T 145.1}

[For søster F's vedkommende var det nødvendigt, at der blev udført et stort arbejde. De, som forenede sig i bøn for hende, trængte til, at der blev gjort et arbejde for dem. Havde Gud besvaret deres bønner, ville (146) det have vist sig at være til deres ulykke. I sådanne sygdomstilfælde, hvor Satan behersker sindet, bør der forud for bønnen ske en yderst indgående selvransagelse for at opdage, om der ikke skulle være synder, som må angres, bekendes og forsages. En dyb sjælens ydmygelse for Gud samt en fast, ydmyg fortrøstning til Kristi blods fortjeneste alene er nødvendig. Faste og bøn vil intet udrette, så længe hjertet er gjort fremmed for Gud ved en fejlagtig handlemåde. »Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker. at løsne Ågets Bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Åg, at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd. Da svarer Herren, når du kalder; på dit Råb er hans Svar: »Her er jeg!« Fjerner du Åget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre, rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag; Herren skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter."