I was shown that in case of sickness, where the way is clear for the offering up of prayer for the sick, the case should be committed to the Lord in calm faith, not with a storm of excitement. He alone is acquainted with the past life of the individual and knows what his future will be. He who is acquainted with the hearts of all men knows whether the person, if raised up, would glorify His name or dishonor Him by backsliding and apostasy. All that we are required to do is to ask God to raise the sick up if in accordance with His will, believing that He hears the reasons which we present and the fervent prayers offered. If the Lord sees it will best honor Him, He will answer our prayers. But to urge recovery without submission to His will is not right. {2T 147.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 22. 147.     Fra side 147 i den engelske udgave.tilbage

Bøn for de syge

Jeg så, at i sygdomstilfælde, hvor vejen er klar for forbøn for den syge, bør sagen overlades til Herren i stille tro, ikke med en storm af stærk sindsbevægelse. Han alene kander den pågældendes forbigangne liv og ved, hvordan hans fremtid vil blive. Han, som kender alle menneskers hjerter, ved, hvorvidt den syge i tilfælde af helbredelse vil herliggøre hans navn eller vanære ham ved afvigelse og frafald. Alt, hvad der kræves af os, er, at vi beder Gud om at helbrede den syge, dersom det er i overensstemmelse med hans (148) vilje, idet vi tror, at han hører de grunde, vi fremholder og de inderlige bønner, der opsendes. Hvis Herren ser, at det vil tjene hans ære bedst, vil han høre vore bønner. Men at forlange helbredelse uden underkastelse under hans vilje er ikke ret.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.