We no longer mark out a way nor seek to bring the Lord to our wishes. If the life of the sick can glorify Him, we pray that they may live; nevertheless, not as we will but as He will. Our faith can be just as firm, and more reliable, by committing the desire to the all-wise God, and, without feverish anxiety, in perfect confidence, trusting all to Him. We have the promise. We know that He hears us if we ask according to His will. Our petitions must not take the form of a command, but of intercession for Him to do the things we desire of Him. When the church are united, they will have strength and power; but when part of them are united to the world, and many are given to covetousness, which God abhors, He can do but little for them. Unbelief and sin shut them away from God. We are so weak that we cannot bear much spiritual prosperity, lest we take the glory, and accredit goodness and righteousness to ourselves as the reason of the signal blessing of God, when it was all because of the great mercy and lovingkindness of our compassionate heavenly Father, and not because any good was found in us. {2T 149.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 22. 149.     Fra side 149 i den engelske udgave.tilbage

Bøn for de syge

Vi afmærker ikke længere en vej, ej heller søger vi at bringe Herren til at følge vore ønsker. Dersom de syges liv kan herliggøre ham, beder vi om, at de må leve, dog ikke som vi vil , men som han vil. Vor tro kan være lige så fast og mere tilforladelig, når vi overlader ønsket til den alvise Gud og uden urolig ængstelse forlader os på ham i fuldkommen tillid. Vi har forjættelsen. Vi ved, at han hører os, hvis vi beder overensstemmende med hans vilje. Vore påkaldelser må ikke antage form af en befaling, men af en bøn om, at han vil gøre det, som vi ønsker af ham. Når menigheden står forenet, vil den have styrke og kraft; men når en del af den er forenet med verden og mange er henfaldne til begærlighed, som Gud afskyer, kan han kun udrette lidt for dem. Vantro og synd udelukker dem fra Gud. Vi er så svage, at vi ikke kan tåle megen åndelig medgang, for at vi ikke selv skal tilegne os æren og regne vor egen godhed og retfærdighed for årsagen til Guds åbenbare velsignelse, når det alt sammen skyldes vor medlidende himmelske faders barmhjertighed og ikke noget godt hos os selv. Vejl f menigh bd. 1 side 178-181]

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.