Women professing godliness generally fail to train the mind. They leave it uncontrolled, to go where it will. This is a great mistake. Many seem to have no mental power. They have not educated the mind to think; and because they have not done this, they suppose they cannot. Meditation and prayer are necessary to a growth in grace. Why there is no more stability among women is because of so little mental culture, so little reflection. Leaving the mind in a state of inaction, they lean upon others to do the brainwork, to plan, and think, and remember for them, and thus grow more and more inefficient. Some need to discipline the mind by exercise. They should force it to think. While they depend upon someone to think for them, to solve their difficulties, and they refuse to tax the mind with thought, the inability to remember, to look ahead and discriminate, will continue. Efforts must be made by every individual to educate the mind. {2T 187.3} | |
Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 29. 187. Fra side 187 i den engelske udgave. | tilbage |
Kvinder, der vedkender sig gudsfrygt, undlader at oplære tankerne. De lader dem være ukontrollerede, til at gå hvor de vil. Dette er en stor fejl. Mange lader til ikke at have åndelig styrke. De har ikke oplært sindet til at tænke; og fordi de ikke har gjort dette, tror de, de ikke kan. Andagt og bøn er nødvendig for at vokse i nåden. Hvorfor der ikke er mere fasthed blandt kvinder er på grund af så lidt mental (188) dannelse, så lidt eftertanke. Ved at lade tankerne være i en passiv tilstand, støtter de sig til andre og lader den gøre hjernearbejdet, planlægge og tænke og huske for dem og således gør de mindre fyldest. De burde tvinge sig selv til at tænke. Medens de er afhængige af nogen til at tænke for dem, at klare deres vanskeligheder og afviser at belaste sindet med tanker, vil den manglende evne til at huske, til at se forud og skille tingene ad, fortsætte. Hver enkelt må gøre sig anstrengelser for at oplære sindet. |