Leaving His disciples within hearing of His voice, He went a little distance from them and fell on His face and prayed. His soul was agonized, and He pleaded: “O My Father, if it be possible, let this cup pass from Me: nevertheless not as I will, but as Thou wilt.” The sins of a lost world were upon Him and overwhelming Him. It was a sense of His Father’s frown, in consequence of sin, which rent His heart with such piercing agony and forced from His brow great drops of blood, which, rolling down His pale cheeks, fell to the ground, moistening the earth. {2T 204.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 30. 204.     Fra side 204 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 17(1869)
Kristi lidelser

Idet han forlod sine disciple, gik han et lille stykke bort fra dem, dog inden for hørevidde og faldt på sit ansigt og bad. Der var angst i hans sjæl og han bad: »Min Fader! er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi; dog ikke, som jeg vil, men som du vil.« En fortabt verdens synder lå på ham og overvældede ham. Det var en følelse af faderens vrede på grund af synden, der sønderrev hans hjerte i en frygtelig ængstelse og i hans ansigt fremtvang store blodråber, som randt ned ad hans kinder og faldt ned og vædede jorden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.