But instead of watching with Christ, they were burdened with sorrow, and fell asleep. Even the ardent Peter, who, only a few hours before, had declared that he would suffer and, if need be, die for his Lord, was asleep. At the most critical moment, when the Son of God was in need of their sympathy and heartfelt prayers, they were found asleep. They lost much by thus sleeping. Our Saviour designed to fortify them for the severe test of their faith to which they would soon be subjected. If they had spent that mournful period in watching with the dear Saviour, and in prayer to God, Peter would not have been left to his own feeble strength to deny his Lord in the time of trial. {2T 204.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 2 kapitel 30. 204.     Fra side 204 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 17(1869)
Kristi lidelser

Men i stedet for at våge med Kristus var de betyngede af sorg og faldt i søvn. Selv den ildfulde Peter, som blot nogle få timer i forvejen havde erklæret, at han ville lide og om nødvendigt dø for sin herre, lå og sov. I det mest (205) kritiske øjeblik, da Guds søn behøvede deres medfølelse og hjertelige forbønner, blev de fundne sovende. De tabte meget ved således at sove. Vor frelser havde til hensigt at styrke dem til den hårde trosprøve, de snart ville blive udsat for. Havde de tilbragt denne sorgens tid i årvågenhed og bøn til Gud sammen med den kære frelser, ville Peter ikke være blevet overladt til i sin egen svage styrke at fornægte sin herre i prøvens stund.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.